Galleri

2016 – Strange/Hansen Trio + gæst

“Vi skal ikke nødvendigvis leve af at spille jazz, eller af at spille, for den sags skyld” siger Henrik Hansen, “men jeg kan mærke, at hvis jeg for eksempel har været på ferie og ikke har spillet i nogle uger, så savner jeg det kolossalt – helt fysisk. Denne musik, det er noget, vi spiller, ja, af kærlighed, om du vil.”
Der er ingen tvivl om, at der kan findes adskillige paralleller til John Strange – Henrik Hansen kvintetten landet over. Grupper som er kendt og værdsat i deres respektive lokalområder, men som jazzlyttere nogle timers kørsel derfra nødvendigvis er specielt fortrolige med. Grupper, som blander de musikalske kort, præcis, som de selv synes, de skal blandes.

De startede som trio for 15 år siden, hvor Hansen og Strange mødtes og opdagede, at de begge havde en forkærlighed for den “klassiske” klavertrio. Antallet af jobs var ikke det afgørende, derimod var og er glæden ved at spille sammen helt væsentlig. Glæden ved også at bekende sig til en fælles tradition og løfte i flok, og lysten til at give velkendt materiale et lille twist, så det forbliver inspirerende og udfordrende.

2016 – LONGDOGOrchestra

”I tidernes morgen levede en Hund, som havde ét stort ønske. Det var, at fange månen! Hver eneste nat gik han på månejagt – men forgæves, og han endte hver nat med at sidde og hyle efter månen…….”

Sådan begynder historien om Long Dog tilbage i 1998, hvor gruppen udgav deres første Cd.
Fra 1998 – 2013 var Long Dog udelukkende et studieprojekt, som indspillede og udgav deres egen musik.

Musik, som lægger sig i landskabet mellem blues og americana.
Sange om drømme, håb, kærlighed og problemer, problemer problemer
Opdigtede historier fra det virkelige liv.
”Enhver lighed med nulevende personer, er rent held”

I 2013 opstod idéen om at etablere LONG DOG Orchestra, da de nuværende medlemmer i orkestret mødtes i Dusty Goat Studiet.

Det var den unge guitarist Simon Andersen, der tog initiativet til at puste nyt liv i hunden, og de nuværende medlemmer er en gruppe rutinerede herrer med en fortid i grupper som Hvalsø Spillemændene, Fujara, Dr. DopoJam, Bayou Blues Band og Selsølåter for blot at nævne nogle af de tidligere orkestre, de har spillet med.
Grundstammen i orkestret er Lennart Larsen (vokal & mundharpe) Jan Andersen (vokal & guitar) Simon Andersen (vokal & guitar) Steen Dahl (vokal, bas & keys) Nils ”Vejmand” Christensen (vokal & trommer). Lejlighedsvis udvides besætningen med en eller flere blæsere.

“…og hunden? Den jager stadig månen, nat efter nat”

Bobo Moreno, Bo Stief, Ole Kock Hansen
En aften med 3 stjerner
Denne trio består i allerhøjeste grad af stjerner, nemlig sangeren Bobo Moreno, bassisten Bo Stief samt pianisten Ole Kock Hansen. Repertoiret er et bredt udvalg af sange, der har en speciel betydning for de tre musikere.
En del af sangene er kendte, mange af dem med specielle budskaber. Sangene fortolkes i personlige udgaver med de tre musikeres originale fingeraftryk. Musikken udgør et bredt spektrum af sange fra mange meget forskellige musikgenrer. Sangene er i centrum, og de tre musikere har fundet en åben stil, som giver plads til velklingende, stemningsfyldt og virtuos musik. Musikken er ikke jazz men alligevel lidt . Det er ikke soulet men i et par numre er det absolut. Det er lidt poppet – nogen gange. Det er Bobo Bo og Ole, der spiller deres favoritsange.
Musikalitet, alvor, lethed, humor, spilleglæde, engagement og kontakt med publikum – Det er kodeordene for disse 3 musikeres optimistiske show af aller højeste klasse. Tre verdensberømte musikere fra dette land har fundet sammen i denne udadvendte og fantastiske trio, som spiller musik, der berører alle.

WONDERBRAZZ I 2014

Jane & Shane
Torsdag 7/5 2015 kl. 18.45
Torsdag 2/5 2013 kl. 18.45
Torsdag 22/4 2010 kl. 18.45

Den engelske violinist Jane Clark og den irske sanger og guitarist Shane Donnelly, bedre kendt som duoen Jane & Shane, kommer til Kirke Hyllinge.
Vi er i år rigtig stolte af at vi kan præsentere denne fantastiske duo. I sommeren 2009, lagde de Ledreborg Slotskoncerter for deres fødder. Vi er sikre på, at der nok skal komme fut i Brandstationen.
Du kender dem sikkert enten fra TV, Slotskoncerterne eller Tønder festivalen. Jane har været med Dubliners på turné. De startede sammen i 2000, men det tog for alvor fart efter deres optræden i Niels Hausgaards show i 2003.

Siden har de på fornem vis stået på egne ben og er blevet et eftertragtet koncertnavn. “Stor musikalitet modsvares af en smitsom følelse af sjov, når de bevæger sig sig problemfrit gennem en vifte af stilarter.
Faktisk synes der ingen grænser for denne duo. Uanset om det er folk, swing eller klassisk udføres det med kærlighed og respekt for deres publikum og musikken”.
Læs mere om Jane & Shane: www.janeandshane.dk